Gå til hovedindhold
Ikon for at åbne menu

Sådan rejser du

checkin Check ind og check ud

1. Check ind, når du begynder rejsen
Du skal checke ind på en check ind-kortlæser for at have billet, når du begynder en rejse. Så snart du har checket ind, er din rejse i gang. 

2. Check ind igen, hvis du skifter transportmiddel
Du skal også checke ind, hver gang du skifter transportmiddel undervejs på rejsen. 

3. Check ud, når din rejse slutter
Husk at afslutte alle dine rejser med at checke ud. Når du checker ud, betaler du for rejsen. På kortlæserens skærm kan du både se din rejses pris og saldoen på dit rejsekort. Skal du have rabat, er den automatisk trukket fra rejseprisen.

Du kan også bruge ekstra-kortlæsere og automater
Du kan altid checke ind på de ekstra-kortlæsere, der står på stationer. Hold dit rejsekort hen på læserens blå punkt, så er du checket ind. Aktiverer du ikke ekstra-funktionen ved at bruge tasterne på toppen, checker du kun dig selv ind.

Du kan både checke ind og ud på en rejsekortautomat. Her kan du også se din saldo og dine seneste rejser.

 

Det gør du ved at holde kortet hen på Det Blå Punkt, til du hører en totonet lyd og ser et ”OK” på skærmen. 

Når du checker ind, ser du samtidig et ”God rejse”, mens du ved check ud ser både din rejses pris og saldoen på dit rejsekort. 

Husk både at lytte efter lydsignalet og læse teksten på kortlæserens skærm for at sikre dig, at du har checket ind eller ud.

Derfor er det vigtigt, at du husker at checke ind ved alle skift undervejs på rejsen. Altså hvis du fx skifter fra bus til tog eller fra én type af tog til en anden. 

Er alt udstyr på stedet ude af drift, skal du købe en anden form for billet, inden du begynder din rejse. Ring gerne til Rejsekort Kundecenter på 70 11 33 33 for at melde fejlen.

Er alt udstyr på stedet ude af drift, kan du indmelde et check ud via appen Check Udvej. Oplys, at du var forhindret i at checke ud, og få afregnet din rejse.

Det koster ikke noget, hvis du checker ud samme sted, som du checkede ind – og senest 20 minutter efter. Går der længere tid, betaler du mindsteprisen for en rejse, som de fleste steder i landet er to zoner.

Det antal zoner, du rejser i, hænger sammen med den tid, din rejse må vare. Hvert zoneantal svarer til et bestemt antal minutter. Varer din rejse længere, end det antal minutter, der svarer til de zoner, du har rejst i, bliver rejseprisen i stedet beregnet ud fra rejsens varighed.

Et eksempel
Fx må en rejse i tre zoner på Sjælland højst vare 1½ time. Der lægges prisen for én zone til for hvert kvarter, rejsen varer udover de 1½ time. Varer rejsen fx to timer og 10 minutter, kommer du derfor til at betale for 6 zoner (de 3, du har rejst i, plus 3 yderligere for hvert kvarter udover de 1½ time).

 

Maksimumtiden afhænger af, hvor i landet du rejser. Rejser du på Sjælland eller inden for et regionalt takstområde i Jylland, skal du checke ud senest 5 timer, fra din rejse startede. På rejser mellem takstområder i Jylland og på Fyn har du 8 timer til at checke ud. Rejser du over Storebælt, skal du checke ud indenfor 12 timer. Rejser du til Malmö fra Sjælland har du 5 timer – og fra Jylland 12 timer – til at checke ud.

Hvis maksimumtiden overskrides
Får du ikke checket ud på en rejse, så den kommer til at overskride maksimumtiden, kan du indmelde et check ud via app’en Check Udvej i op til 10 dage efter rejsen. Så kan rejsen blive afregnet.

Gør du ikke det, og kan vi dokumentere, at rejsen har kostet mere end forudbetalingen, bliver du opkrævet for den del af rejsen, der overstiger forudbetalingen. Beløbet bliver trukket fra saldoen på rejsekort. Rejsens pris bliver fastsat fra det første check ind til enten det sidste check ind eller den seneste kontrol undervejs på rejsen.

hand 2 Glemt check ud

Glemmer du at checke ud, betaler du som udgangspunkt forudbetalingen for din rejse. 

Indmeld rejsen via Check Udvej
Med appen Check Udvej kan du indmelde et check ud i op til 10 dage efter rejsen. Så får du afregnet rejsen.

Glemt check ud gentagne gange
Undlader du flere gange at checke ud med et rejsekort erhverv inden for en periode på 12 måneder, kan Rejsekort A/S spærre kortet. Men først efter to skriftlige advarsler.  

Betaling for rejser uden check ud
Får du ikke checket ud på en rejse, kan du indmelde et check ud via appen Check Udvej i op til 10 dage efter rejsen for at få afregnet din rejse. 

Gør du ikke det, og kan vi dokumentere, at rejsen har kostet mere end den forudbetaling, der er trukket ved rejsens start, opkræver vi et beløb for den del af rejsen, som overstiger forudbetalingen. 

Beløbet bliver trukket fra saldoen på det rejsekort, du har rejst med. Rejsens pris bliver fastsat fra det første check ind til enten det sidste check ind eller den seneste kontrol undervejs på rejsen. 

tilføj Check flere ind på ét kort

I kan rejse op til 29 personer sammen på ét kort. Brug check ind ekstra-kortlæseren på stationen og følg vejledningen på skærmen, eller bed buschaufføren om hjælp. 

Skal I skifte undervejs på rejsen, checker I bare ind igen som normalt. Indstillingen til gruppe slettes først, idet I checker ud.

Er der børn under 12 år med på rejsen, er der særlige regler for, hvor mange børn, man må tage gratis med, og hvor mange man skal betale for.

priser Priser og rabatter

Et rejsekort erhverv giver mulighed for forskellige rabatter:

  • Der optjenes mængderabat på hvert enkelt rejsekort på rejser i områder med mængderabat. 
  • Medarbejderne får tidsrabat på rejser udenfor myldretiden, hvis rejserne foregår indenfor ét regionalt takstområde.

Har du brug for at kende en rejses pris på forhånd, kan du finde den på rejseplanen.dk

 

Når du begynder din rejse og checker ind, bliver der trukket en forudbetaling på dit rejsekort. 

Hvor meget du skal betale forud, afhænger af kundetypen for dem, der skal rejse. Med et rejsekort erhverv betaler en ’Voksen’ 25 kr. forud, mens et ’Barn’ betaler 12,50 kr.

Forskellen mellem forudbetalingen og rejsens pris bliver enten ført tilbage til eller trukket fra saldoen på det rejsekort, du har rejst med.

Kundetypen bestemmer forudbetalingen
Hvor meget, du skal betale forud, afhænger af din kundetype og af, hvilken type af rejsekort du bruger. Med et rejsekort erhverv betaler en ’Voksen’ 25 kroner forud, mens et ’Barn’ betaler 12,50 kr.

 

Dækker din saldo ikke rejseprisen, bliver dit rejsekort automatisk tanket op, når du checker ud. 

checkud Kontrol på rejsen

Systemet får besked om, hvor og hvornår kontrollen foregik, og det kan fx bruges til at beregne en rejsepris, hvis du glemmer at checke ud på en længere rejse. 

Kontrolpersonalet kan kræve bevis for, at du er berettiget til at rejse med et rejsekort og som den kundetype, kortet er indstillet til. Derfor skal du kunne vise ID, hvis du bliver bedt om det.

spær Mistet kort

I spærrer et rejsekort erhverv ved at kontakte den trafikvirksomhed, der har udstedt kortet, og som administrerer arbejdspladsens rammeaftale. I kan spærre et mistet kort døgnet rundt på 7011 3333.

Hvis du vil overføre rabattrin til et nyt rejsekort
Hvis I spærrer det mistede kort mellem kl. 10-15, kan jeres kontaktperson samtidig bestille et nyt kort med samme rabattrin, hvis der er behov for det.

Vær opmærksom på, at genbestilling kun kan gennemføres af jeres kontaktperson.